Hip Hurra – Sedoj har fødselsdag

I dag har Sedoj fødselsdag, og han fylder hele 25 år. De 23 af dem har han tilbragt hos mig, og de første 2 år af sit liv, var han på stutteriet, hvor han blev avlet. Jeg er så taknemmelig for alle disse år med verdens bedste Døjser. Vi har haft så mange gode oplevelser sammen, og jeg håber, at der venter mange flere. Vi kan godt se, at alderdommen så småt banker på, men jeg forsøger, at passe så godt på ham, som jeg kan.

Sedoj blev selvfølgelig fejret med en lagkage på bedste heste-manér:


Lagkagen laves af Sedojs yndlingsspise, så vi starter med et lag rugbrød og æbler, der fordeles i formen.


Dernæst fyldes der på med et godt lag mash hen over æbler og rugbrøddet.


Så skal vi selvfølgelig have endnu flere friske grønne æbler lagt oven på mashen.


Formen fyldes op med dejlig varm mash – i et godt tykt lag.


Til sidst kommer endnu et lag æbler, men denne gang af de røde. Der pyntes med godbidder, der er formet som hjerter.


Lagkagen gives i Sedojs foderbalje med masser af ekstra mash. Man må nemlig gerne blive forkælet, når man fylder 25 år. Sedoj var godt tilfreds, og Silver var lidt misundelig, for han måtte nøjes med en lille portion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.