Vi starter lige med et billede af Sedoj. Han er lidt træt i dag, og gider faktisk ikke alt Silvers hurlumhej, så han stod og gemte sig hos mig, mens Silver og Felecia løb rundt og legede. Alderen kan ses lidt på ham efterhånden. Han er nu på vej mod 26 år, men han er stadig smuk, synes jeg.
Så må vi hellere videre dagens stjerne. Silver var fuld af energi i dag, og det benyttede min datter sig af, og fik gang i en god leg, hvor de løber og leger sammen.
Han er smuk Silver – ingen tvivl om det. Jeg er helt vild med hans udtryk, og måde at bære sig selv på.
Det er lige før, at han kan lave øvelser fra den høje skole. Han er lidt en charmefis, og jeg elsker at lege med hans til tider lidt eksplosive energi, der giver nogle gode bevægelser. Andre gange arbejder vi på ro, ro og mere ro.
Smukke Silver leger drage. Jeg tror de fleste hestefolk nærmest kan høre lyden på dette billede. Han er klar til at jeg siger hyp-hyp, så han kan få en undskyldning for en løbetur mere…
Der er rigtig mange stå-billeder i denne serie, men min telefon kunne simpelthen ikke følge med, når han løb rundt. Han viste ellers en rigtig fin trav flere gange. Den bette dreng kan rent faktisk godt bevæge sig.
Smukkeste Silver. Han er da en flot pony. Det kan vi vist ikke komme uden om. Jeg glæder mig så meget til at arbejde mere med ham, så vi kan få et endnu bedre samarbejde.
Jeg har flere gange snakket om, at Silver elsker at få kløet bagdelen. Som det kan ses på disse to billeder, så er det ikke en underdrivelse. Han bakker rundt efter os, når han mener, at han skal kløes. Han reagerer nærmest som et føl, der får kløet bagdelen. Det er lidt hyggeligt, men det kræver også en advarsel, når vi får gæster med på folden…