I dag havde vi besøg af smeden, og Sedoj fik derefter lov til at gå og græsse udenfor folden. Sedoj nød det, og Silver var lidt misundelig. Men lille Sille er tyk nok, og Sedoj holder ikke vægten så godt længere.
Det er dejligt, at jeg bare kan lade ham gå sådan her, og være helt sikker på, at han ikke smutter nogle steder. Han er bare en skøn hest – ingen tvivl om det!
Det er nogle gange lidt vildt at tænke tilbage på alle disse år, som vi har haft sammen, og dermed det bånd, som vi opbygget til hinanden. Jeg vil nærmest sige, at den tillid, som jeg har til ham, har jeg aldrig haft til nogen anden. Han er en særlig dreng, og betyder så uendelig meget for mig.
Der er altid knus og kys til Sedoj. Det er ikke altid, at han synes, at det er en lige så god ide, som jeg gør, men han slipper altså aldrig helt.
Sedoj ved godt, at jeg har flere godbidder i lommen. Hans søde må at tigge på, er at stikke mulen frem til et kys, og jeg kan da ikke stå for hans bløde mule. Ville du kunne modstå dette søde fjæs?
