Dejlig sommerdag med hestene

Endnu en dejlig sommer med endnu en dejlig tur drengene. Livet er dejligt!. Felecia red på Sedoj, og jeg gik med Silver i de lange liner

I dag gik turen omkring Gudenåen, hvor vi nogle gange dypper hovene. Denne dag var der dog flere gæster på shelterpladsen, så derfor gik vi bare forbi, så vi forstyrrede mindst muligt.

Vel hjemme på folden var der tid til lidt leg og hygge. Hestene elsker, når vi øver tricks med dem, og viser gerne, hvor dygtige de er.

Det betyder selvfølgelig også noget, at der er godbidder i lommerne, når vi leger, og når de gør det godt, så er der også en belønning.

Lille søde smukke Silver stiller sig gerne an for fotografen. Han er fyldt med charme, selvtillid og lækkert hår, og han ved det godt.

Silver har lært at stejle på kommando, og han er efterhånden ret dygtig til det. Han er heldigvis så sød, at han kun stejler, når han får besked på det.

Nogle gange sker der misforståelser, og så må man jo bare prøve igen. Her er det gået lidt galt, men Silver er i det mindste klar til at give et kys 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.