Vi nyder sommeren, og jeg har lige fejret min fødselsdag, men det er alligevel tiden til at trække i arbejdstøjet.
I dag tjekker jeg for brandbægre, og arbejder på at få frigjort hegnet for al det græs og ukrudt, der vokser hen over det, når hestene nu er på sommerfolden.
Det er et tiltrængt arbejde, for græs og ukrudt vokser hurtigt, når hestene ikke spiser det. Det er dog dejligt, at græsset gror, så der er frisk græs til hestene, når de kommer hjem til vinterfolden.
Vi har en del ukrudt på marken, som hestene også spiser af. Jeg fjerne ikke ukrudt, heller ikke det, der giftigt i større mængder. Det eneste jeg fjerner er brandbægrene, så de ikke spreder sig for meget.
Det er dejligt, når arbejdet er gjort, men det er både varmt og hårdt, mens det står på. Det er dog god motion, og jeg byder altid at være ude i solen, også selv om det er for at arbejde…