Drengene har i dag fået en wrapballe på folden. Jeg har endelig fundet en god wrapleverandør, så nu får drengene endelig noget wrap, som jeg ikke skal sorterer i. I dag fik jeg 2 nye wrapballer, så det sidste wrap blev sat ud på folden til drengene.
Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen. Denne lille dreng kan rent faktisk godt bevæge fusserne. Han er faktisk ret fin, når han kommer ud af hygge-mode, og får sat i gear.
Det er jo lige før, at der går helt dressurpony i den, når han viser sig frem på den her måde. Han kunne da være en fin en under rytter eller foran vogn…
Vi arbejder ofte med Silver løs, men stadig med kontrol over retning og gangart. Andre gange får han bare lov til at give den fuld gas på folden. Begge dele gør noget godt for ham, men lige i dag var Silver helt klart med på arbejde i det mere rolige felt.
Silver elsker, når vi leger med ham på folden. Denne form for leg handler om, at motivere ham til bevægelse, for det trænger han til. Det er vigtigt, at det ikke kun hander om, at han skal løbe stærkt rundt på marken, men at der også er kontrol og ro, så bevægelserne også bliver gode for ham.
Når humøret er der, så kan bette pony trave helt ind i himlen. Det er så spændende at arbejde med den energi, som han har, og udrette noget med den. Han nyder virkelig at arbejde, og har altid ja-hatten på.