Det har været en hård vinter for Sedoj. Det startede faktisk allerede sidste år, hvor Sedoj ikke tog så meget på, som han plejede hen over sommeren. Om efteråret, da drengene skulle tilbage til løsdriften, kunne jeg mærke Sedojs ribben, og han var i det hele taget lidt kantet at se på. Han havde hellere ikke længere det samme humør, og ses sjældent trave og galoppere på folden. Han har heller ikke samme energi i træningen, og vil langt hellere lave de stillestående tricks, end dem, hvor han skal bevæge sig. Tiden går, og det gør ondt. Det er sket meget med ham i løbet af et år…
Vi har kæmpet lidt med at finde wrap, som han vil spise, men nu er det vist endelig lykkedes os. Han har taget lidt på hen over vinteren, men han er også øget meget i foder. Han får nu 1,5 kg. grønpiller, 2dcl koldpresset majsolie samt 450 g. majsflager foruden roepiller og vitaminer. Når han spiser. taber han del foder, som han så samler op bagefter. Det er tydeligt, at alderen er ved at indhente min gamle dreng…
Jeg elsker simpelthen hans skønne ansigt, og hans venlige personlighed. Han er sådan en god dreng, og vi har jo snart haft 24 år sammen. Jeg er hans eneste ejer udover hans avler. Vi har haft et godt liv sammen, og jeg er slet ikke klar til at sige farvel til ham. Jeg ved heller ikke, om Sedoj er der, hvor jeg skal sige farvel til ham. Jeg har dog lovet både ham og mig selv, at han skal herfra med æren i behold… Lige nu nyder vi dagene sammen, og håber snart foråret melder sin ankomst, så vi kan få sol, varme og tørvejr…
