I dag var en dag med dejligt vejr, og det var skønt at bruge nogle timer ude hos hestene. Vi træner nogle gange, men de fleste dage, er vi bare sammen, og hygger os. Det er nemlig præcis det, som jeg har brug for, og mit overskud er ikke kæmpestort. Det hele er lidt præget af, at jeg er usikker på Sedojs fremtid.
Først og fremmest glæder jeg mig over, hver eneste dag, vi har sammen. Jeg er bare blevet meget bevidst om, at vi nu har flere dage sammen bag os end foran os. Jeg synes jo egentlig at han holder sig rimelig godt, men det er bare skræmmende, hvor meget alderen har præget ham det sidste år.
Lille Silver bringer masser af glæde og liv i vores lille løsdrift. Nogle gange er det måske lidt for meget efter Sedojs mening. Silver respektere dog heldigvis stadig, når Sedoj siger fra, men jeg synes nogle gange, at Sedojs tålmodighed er lidt for stor med denne bette bøf.
Han er jo stadig smuk – ingen tvivl om det. Han er altid lettere beskidt i hovedet på billederne, fordi han skal igennem den store portion grønt- og roepiller. Hesten får nemlig mad først, og så er der tid til at hygge bagefter. Tror helt bestemt, at Sedoj vil blive skuffet, hvis han skulle vente på sin mad, bare fordi jeg vil strigle og nusse og pusse om ham….
Sedoj har selvfølgelig stadig dækken på, på trods af den store vinterpels. Han går med 400 gram, og er ikke svedt under. Jeg tager det ofte af ham, når jeg er i stalden, så han kan rulle sig, og pelsen kan få lidt luft. Vi har nemlig døjet lidt med regneksem, så derfor er det vigtigt, at hans tykke pels får luft.
Jeg har store planer for smukke Silver i år, så nu håber jeg bare, at jeg kan få det hele til at gå op, så jeg kan få tiden til at gøre noget ved tingene i år. Hanelsker at blive arbejdet med, og lære nye ting, så han er jo en absolut drøm at træne med….
