I dag var bare en dag, hvor vi nød tiden sammen, og jeg fik disse skønne billeder af skønne Sedoj. Jeg sætter så meget pris på de gode billeder, som jeg kan fange af ham. Det er nemlig ikke altid, at jeg kan indfange den skønhed og personlighed, som jeg ser, når jeg kigger på ham, og det lykkedes da heller ikke 100% i dag. I slipper dog ikke for en håndfuld billeder…
Sedoj kan godt lide, at stå lidt længere nede på marken, når han ikke hænger ud i løsdriften. Han trissede derned, da han mente, at vi var færdige med at fotografere.
Når det klør, så må man jo klø igen. Insekterne driller allerede, og de finder jo gerne de tyndhårede steder. Ved Sedoj er et af de steder nede omkring koden. Han er generelt ret tyndpelset, når han først smider vinterpelsen. Han bliver ofte generet af insekterne i ørene, under maven osv. Derfor er insektmidlerne ofte brugt hos os.
Sedoj er så smuk i virkeligheden, og personligheden lyser ud af ham. Han er bare ikke så fotogen, som f.eks. Silver. Jeg elsker han udtryk, også når han er blevet lidt bedstefaragtig, at se på. Der er ingen tvivl om, at han efterhånden er en ældre og klog hest. Det synes jeg kommer tydeligt til udtryk.
Sedoj har i en lang periode sagt nej tak til træningen. Han opsøgte det ikke, og virkede ikke glad og tilpas med ture og træning på banen. Derfor har han fået helt ro i næsten et år, hvor der ikke er stillet krav til ham. Han har fået opmærksomhed, når han har opsøgt mig. Han er blevet rost for at vise sine tricks. Han er selvfølgelig blevet striglet og nusset om, men minimalt medmindre han selv opsøgte det.
Han er nu begyndt at opsøge mig mere – både for at blive nusset, men også i træningen. Han kommer oftere ind på banen, når jeg træner Sille, og viser sine tricks, eller følger mig rundt. Han bliver aldrig afvist, for han går meget sjældent i vejen. Vi flytter os lidt for hinanden, så der er plads til alle.
Jeg glæder mig meget til, at sommeren kommer for alvor, så Sedoj smider resten af vinterpelsen, og vi måske kan få nogle skønne timer sammen i skoven ved sommerfolden. Håber ikke, at det bliver den sidste sommer med ham, men han har jo nået en alder, hvor intet er givet. Jeg krydser fingre for, at vi kan få flere år sammen, men det vigtigste er altid, at Sedoj trives. Det har ikke været en sjov vinter i år. Det er første gang, at jeg har prøvet det med ham. Den var præget af vægttab, mistrivsel og problemer med tænderne. Men det ser ud til, at vi har fået styr på det hele.
Men nu går vi den gode årstid i møde, hvor vægten forhåbentlig kommer på plads, og vi kan nyde nogle skønne ture i skoven og ned til Gudenåen. Sedoj nyder i hvert fald foråret lige som jeg gør, og nu vil vi gerne have en fantastisk sommer med dejligt vejr og mange gode minder til os…
