Sedoj fylder 26 år

I dag er det Sedojs fødselsdag – Hurra, hurra, huraa. Vi har fejret Sedojs fødselsdag med ham. Han fylder nemlig 26 år, og er endelig kommet ovenpå efter en lidt hård vinter.

Smukkedrengen her blev fejret med lidt ekstra god mad, og masser og knus, kys, kram og masser af nus. Sådan bliver han fejret hvert år, men lige præcis denne gang, var jeg faktisk ikke helt sikker på, at vi nåede denne fødselsdag. Sedoj har nemlig kæmpet lidt denne vinter med vægttab, manglende appetit, og løse tænder. Heldigvis vendte det…

Jeg er selvfølgelig dybt taknemmelig for at have fået endnu et år med Sedoj, og jeg håber på mange flere. Jeg ved dog godt, at vi har fejret flere fødselsdage, end der kommer. Men nu tager vi det en dag ad gangen, og skaber nye minder for hver dag…

Næste år kan vi fejre sølvbryllup – 25 år sammen, og det må da siges, at være noget af en milepæl. Jeg er virkelig glad for, at have haft alle disse år med sådan en dejlig hest som Sedoj. Han har lært mig så meget, og jeg lærer stadig nye ting sammen med ham. Han er bare en helt speciel lille grå hest, og har har en kæmpe plads i mit hjerte…

Tillykke med fødselsdagen, gamle ven. Du er noget særlig for mig. Du har været en kammerat i mere end halvdelen af mit liv, og vi har godt nok været igennem mange ting sammen. Tak fordi du altid har været min støtte, selv når jeg har været i stormvejr. Jeg glæder mig så meget til endnu flere skønne oplevelser med dig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.