Jeg elsker sommeraftener på sommerfolden. Der er næsten altid ro om aftenen derude – bare mig, hestene og naturen. I dag var jeg bare ude og fodre, men andre dage kan jeg bruge lang tid her. Tiden herude giver mig tid til refleksion, og giver mig ro i hovedet. Det er skønt at have sådan et sted, og hestene har været sådan et sted for mig, siden jeg kom i gang med hestene.
Mine tanker går i tiden meget på Sedoj, og hvad der skal ske med ham i år, men når jeg så ser sådan et billede af ham, så er jeg ikke så bekymret længere. Han er stadig muskelfattig, og det kommer jo nok ikke til at ændre sig, da vi kun hygger os sammen med lidt træning fra jorden og gåture. Han er kommet pæn i huld, og der er lavet en plan for vinteren, så jeg kan sikre mig, at han holder huldet, så vi ikke står i samme situation, som sidste vinter. Han tabte sig en del, og havde synlige ribben og hofter. Derudover havde han ikke meget appetit, og var træt.
Sedoj er glad i det daglige, og appetitten er kommet tilbage. Han vil gerne være med til lidt træning, og er i det hele taget mere kontaktsøgende med både Silver og os mennesker. Det startede allerede i foråret, og er taget til her hen over sommeren. Det giver mig en god fornemmelse for, at vi tager en vinter mere sammen. Det kan nogle gange være svært at kigge helt objektivt på ham, for jeg vil jo gerne have, at han var med mig resten af mit liv, men det ved jeg jo godt, aldrig kommer til at ske. Det vigtigste er, at Sedoj skal have det godt resten af hans liv. Vi laver lidt ændringer og nye tiltag, så hverdagen kan optimeres for Sedoj, og så vil jeg nyde hvert eneste øjeblik vi har sammen, og glædes over at få endnu en dag med verdens dejligste Døjser…
