Det er midt på sommeren, og det regner. Dansk sommer, som vi kender den bedst. Drengene bliver våde, og den eneste fordel ved sommerregn er, at insekterne forsvinder, så længe det varer. Regn er lidt kompliceret for os. Silver nyder det, men Sedoj har det lidt svært.

Silver klarer regnen uden problemer, hvilket nok hænger sammen med, at fedt isolerer godt. Derudover fungerer hans pels således,at regnen nærmest bare triller af ham. Han er sjældent våd til skindet.

Sedoj bliver derimod gennemblødt, og må have dækken på i heldagsregn, selv om der er 20 grader. Regndæknet bliver aldrig pakket helt væk her hos os. Det værste er bygevejr, for det kræver virkelig, at jeg holder øje med ham, så han ikke bliver for varm, når solen kommer frem. Helddagsren betyder altid dækken på.

For mig er det vigtigt, at hestene lever så naturligt som muligt, så deres behov bliver tilgodeset. Men jeg blander mig, hvor det er nødvendigt, og det betyder også, at Sedoj får dækken på i regnvejr. Jeg tror ikke, at jeg har set Silver fryse mere end en enkelt gang eller to.

Træningsmæssigt betyder regnen ikke noget, da vi jo træner fra jorden. Silver er ligeglad med at træne i regnvejr, og Sedoj hader det, så igen bliver der taget hensyn til Sedoj, så han får fri på sådanne dage. Han er dog aldrig for at blive nusset og hygget om. Om Silver bliver trænet afhænger af, om jeg gider træne i regnvejr. Vi er altid udenfor her om sommeren. Om vinteren kan vi træne tricks osv. på staldgangen.

På sommerfolden er der ikke noget læskur, men vi har skov næsten hele vejen rundt, med store overhængende træer. Det giver dem både skygge og læ på alle tider af døgnet, som de bruger.

Marken har kun 2 områder, der bliver vådt, når det regner. Det ene sted er lige inden for leddet. Leddet bliver flyttet næste år, så området kan få ro. Jeg fylder det nok op med nyt jord, så det bliver jævnt. Hestene står ofte her og sover og hviler sig, hvilket betyder, at området bliver slidt. Det andet område er midt på den nederste mark, hvor der efter opgravning til nogle varmerør (tror jeg), er kommet en lavning, hvor vandet samler sig. Ellers har vi en fin tør mark, der skråner let. Det er vigtigt for mig, at drengene har de tørre områder, hvor de kan være i regnvejr.
Selv om regnen er kompliceret for os, så vil jeg også gerne vise, hvor skøn en sommerbyge kan være. Når regnen daler stille ned, og fuglene synger i baggrunden, mens hestene går og græsser. Jeg kan sagtens sidde i noget tid og nyde sådan et dejligt scenario….
Der blev hentet dækken og håndklæder til at tørre Sedoj med efterfølgende…
