Hvad gør vi nu?

Nu er der gået nogle dage, hvor drengene har været lukket inde i løsdriften om natten. Det går godt med Silver, men Sedojs ben bliver mere og mere hævede. Jeg står dermed og skal tage et valg om, hvad jeg skal gøre nu.

Jeg kan fortsat holde dem inde om natten, og håbe på, at vi når et punkt, hvor Sedojs ben ikke hæver yderligere, og han ikke bliver mere stivbenet. Jeg kan åbne for løsdriften, og håbe, at der stadig vil være bedring med hans bagben. Det er lidt en pest eller kolera situation…

Drengene har det egentlig godt inde i løsdriften. De har bestemt heller ikke travlt med at komme ud om morgenen. Så ud over Sedojs hævede ben samt lidt ekstra halmforbrug, så er der som sådan ikke nogle negative sider ved det.

Jeg hælder dog mod at åbne for løsdriften igen, så de igen kan færdes frit ude og inde. Jeg er ret bekymret for Sedojs hævede ben og stivhed i kroppen. Der ses en stor bedring med Silvers ben, og håber virkelig det holder ved, når jeg åbner igen. Hvis ikke det kommer til at fungere, så må jeg jo lukke dem ind igen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.