Nu hvor det går så godt fremad med Silver, så melder Sedoj sig lige på banen. Han har haft lidt muk her i oktober måned, som jeg følte, at vi havde styr på. Der var stadig noget at se, men det gik hele tiden fremad.

I går tog historien så en drejning, da jeg kom ud til en Sedoj, der havde det fint, men hans forben med mukken var meget hævet. Dagen før var der faldet en knold af, der blødte lidt. Jeg vaskede ham, og så fik han godt med Blue Spray på samt creme.

I dag tog jeg i land og fritid, og købte Stratera Medi Clean samt Bacxitum muk og sårpleje spray. Sedojs ben blev vasket, hvilket han bestemt ikke syntes om, selv om jeg havde medbragt varm vand. Han er ikke fan af ideen om at blive våd.
Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der risiko for lymfangitis samt blodforgiftning, når et ben med muk hæver. Sedoj får tjekket sin temperatur og almene tilstand samt benet tjekkes. Indtil videre er det i orden, at han bliver vasket, sprayet og smurt. Det kræver dog, at jeg har tæt opsyn med ham, og skal bruge alt min erfaring og kendskab til ham. Sedoj syntes som sagt ikke, at det er verdens bedste idé, at jeg skal nusse og pusle så meget om ham, men han finder sig i det, og forhåbentligt er det snart overstået.
