EMS og vinterforfangenhed

Jeg vil fortælle om vores tilgang til Silvers sygdomsforløb fra han fik konstateret EMS og vinterforfangenhed. Vores forløb har fungeret for os med de betingelser, som Silver havde.

Jeg gør opmærksom på, at begge sygdomme er alvorlige sygdomme, og du skal altid følge din dyrlæges vejledning. Hvis du søger inspiration andre steder fra, så snak med din dyrlæge om tiltagene, inden du bare gør noget.

Hvad er EMS?

EMS står for Equint Metabolic syndrome. Det er en stofskiftesygdom, der kan sammenlignes med diabetis-2 hos mennesker. Der er altså tale om insulinresistens. Jeg vil gerne henvise til disse artikler fra Dansk Veterinærtidsskrift: Stofskifteproblemer og forfangenhed hos heste del 1 og Stofskifteproblemer og forfangenhed hos heste – del 2 af Nanna Luthersson. Disse er nye artikler fra 2025.

Vores forløb

Tidslinjen er således:

  • 5.1.2026: Smed, der nævner stræk i den hvide linje. Forventet ømhed nogle dage
  • 6.1.2026: Forsøg med nyt spisestedsted til Sedoj med åbent slowfeedernet uden held
  • 7.1.2026: Forsøg med højt spisested til Sedoj uden held
  • 9.1.2026: Gåtur med Silver, stadig ondt i bagben
  • 13.1.2026: Dyrlæge – Insulintal 175 + subklinisk forfangenhed
  • 14.1.2026: Opstart på Invokana 1 tabl. samt smertestillende
  • 15.1.2026: Slowfeedernet i stald – fri wrap på mark. Silver bliver i løsdrift.
  • 19.1.2026: Nyt smertestillende til Silver – bedring.
  • 20.1.2026: Varme bandager på Silver.
  • 21.1.2026: Silver bedre gående
  • 26.1.2026: Der opdages mislyd på Silvers hjerte.
  • 30.1.2026: Vægttab skal være synligt, og det er det.
  • 4.2.2026: Blodprøve triglycerider – fortsæt samme dosis 1 mnd.
  • 5.2.2026: Forsøg uden bandager stoppet efter 1 døgn
  • 6.2.2026: Silver bedre gående igen
  • 7.2.2026: Silver løber og leger i sneen
  • 8-2-2026: Bandager af igen, da de er isklumper om hoven her i sneen.
  • 23-2-2026: Stadig uden bandager og stadig godt gående.

 

Det atypiske i vores forløb er, at Silver stadig havde fri adgang til wrap – dog i slowfeedernet i stalden, hvor han opholdte sig ind til bedring. Han går ligeledes også på en mark med græs. Han er ikke i boksro. Dette gør vi kun, fordi Silver følges tæt af dyrlægen. Grunden til den knap så restriktive tilgang er, at Silver har svært ved at undgå Sedoj. Sedoj har brug for bevægelsen, og skal helst ikke være i boksro. Desuden kan jeg ikke skære ned på wrappen, da Sedoj skal have fri adgang. Hvis Silver ikke var gået i bedring så hurtigt, så ville dette ikke kunne lade sig gøre, og så skulle jeg lave nogle større indgreb i hestenes hverdag. Det lader ikke til at blive nødvendigt.

Der hvor jeg virkelig kunne se en forskel, er på brugen af de varme bandager, som jeg lægger på Silver, så de lige går lidt ned over hoven. Det er mine uldbandageunderlag med fleecebandager, som jeg bruger. Grunden til, at dette virker er, at EMS påvirker blodkarrenes evne til at udvide sig. Dette øges jo så af kulden fra den frosne jord. Når hans ben bliver varmet op af bandagerne, vil man kunne se en virkning med det samme. Dette har jeg oplevet med Silver. Jeg kunne se forskel fra dag til dag, om han gik med bandager eller ej.

Hvorfor blev Silver ramt?

Silver har næsten altid været overvægtig, men fik daglig motion med enkelte fridage. I efteråret 2025, fik han en seneskade, hvilket betød, at vi stoppede med motion, og han kun fik den bevægelse, som han fik i løsdriften. Der var ikke meget, som jeg kunne gøre med fodringen, da han fik vitaminer, roe- og grønpiller samt fri adgang til wrap, og adgang til græsmark 27/7. Jeg tænker dette absolut var den ultimative trigger på, hvorfor dette har udviklet sig.

Jeg er dog også ret sikker på, at Silver har været påvirket af sygdommen i minimum det meste af 2025. Silver var blevet roligere, knapt så opmærksom på al ting, mere tålmodig. Jeg troede det var alderen, der gjorde ham mere voksen. Nu hvor han har tabt sig, så kan jeg se, at Silver begynder at opfører sig, som da han var yngre: opmærksom, på, aktiv, skeptisk, nysgerrig, og stadig utrolig sød og arbejdsom. En af symptomerne på EMS er jo netop træthed med nedsat præstationsevne og energi, og jeg tror, at det er det jeg har set, når jeg har oplevet denne adfærdsændring. Der har været andre symptomer, som jeg kan se på Silver; fedtaflejring og overvægt, og nu også forfangenhed.

Fremtiden?

For at snakke om fremtiden, er jeg nødt til at fortælle om nutiden. Silver er ikke rask, og bliver ikke rask. EMS er en sygdom for livet. Lige nu er vi der, hvor han går bedre på hård bund og frossen jord. Han går umiddelbart smertefrit på blød bund og i sne. Silver har aldrig nægtet at bevæge sig inde i løsdriften. Han har heller aldrig haft så mange smerter, at han ikke har fulgt velvilligt med mig, når vi er gået nogle steder. Han har dog haft så ondt, at han kun vil skridte, og primært opholdte sig i løsdriften. Der er i heldigvis ikke længere.

Fremtiden ser lys ud, men det er endnu uvist, hvor meget jeg skal ændre i mit daglige management af hestene i forhold til græs og wrap. Forhåbentlig når vi til et punkt, hvor jeg kan kontrollere Silvers sygdom med medicin og motion, så jeg ikke skal lave så meget om på det, der fungerer rigtig godt for Sedoj – en seniorhest på snart 27 år (2026)

Udseendemæssigt kan jeg risikere, at Silvers fedtkam vælter, men jeg krydser virkelig fingre for, at det ikke sker, da det kan have noget betydning for ham muskelmæssigt, og så er det selvfølgelig heller ikke pænt, men det er jo det mindste af det.

Fremtiden er uvis, men indtil videre ser det lyst ud, trods alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.