Jeg elsker min lille løsdrift. Hvor mange vægter ridehal, ridebane, vaskeplads med varmt vand osv. højt, så har jeg absolut ingen af delene, men jeg har fred og ro. Det er noget, som jeg vægter højt i min hverdag.
Jeg er hos mine heste hver eneste dag, uanset om jeg er træt eller syg, for der er kun mig til at passe dem. Ved hård frost, og hele sommeren har jeg vand med hjemmefra i 30 liters tønder. Wrappen skal hentes ved leddet i trillebøren. Når høkasserne bliver snaskede, så er der kun mig til at gøre dem rene. Når hestene har svinet med wrappen, er der kun mig til at rive det sammen. Når noget går i stykker, så er der kun mig til at lave det. Når vandet fryser, er jeg den, der kører derud, og fjerner isen, så hestene har adgang til vand hver dag – nogle gange flere gange om dagen. Når hestene er syge, er det mig, der passer dem dag og nat. Samtidig har jeg et fuldtidsarbejde, hus, datter og kæreste. Men jeg elsker det. Jeg elsker mit liv med hestene i løsdriften forår, sommer, efterår og vinter.
Jeg har mulighed for skønne ture med hestene ret tæt på. Jeg går jo med hestene nu, da Sedoj er på pension, og Silver selvfølgelig er alt for lille for mig, at ride på. Drømmen er stadig, at få ham tilkørt. Ridebanen er et stykke af folden, som jeg har indhegnet. Silver nedlægger det jævnligt, da han bruger tentorhegnspælene som kløpinde eller leger kluddermutter med hegnet. Ridehuset kan jeg kun drømme om i dårligt vejr, men så bruger vi den lille staldgang til træning eller holder fri. Varmt vand skal med hjemmefra i plastikdunke. Uanset hvor dårligt det passer ind i mine planer, så skal hegnet eller stalden fikses, når det er nødvendigt. Det hele er mit ansvar, og det har jeg det rigtig godt med, selv om det også kan være krævende nogle gange.
Min løsdrift har en periode af mit liv ikke været det trygge sted, som det endelig er blevet igen. I år kan jeg virkelig mærke, at det hele er begyndt at falde på plads, og jeg finder min energi og mit overskud derude – selv efter en lang arbejdsdag med mange indtryk.
Det minimalistiske gør dette sted fantastik. Lige præcis det, at det kun er mig, der er i stalden, og har al arbejdet, er jo det som jeg nyder. Der er ingen andre mennesker, som jeg skal forholde mig til derude. Der er ro, og jeg ved, hvordan tingene er og skal være. Der er ingen, der er sure, ingen der sladre, ingen der tager mine ting, ingen der bagtaler andre eller fremhæver sig selv. Der er kun mig og mine to drenge, som jeg skal forholde mig til. Jeg er åbenbart så tilpas asocial til, at det fungerer for mig. Nogle ville hade ikke at have andre mennesker at dele deres interesse med. Jeg elsker det.
Jeg er virkelig glad for min lille løsdrift, og det den giver mig i hverdagen. At se mine heste glade og veltilpasse, gør bare mit humør bedre hver dag. Jeg tror bestemt ikke, at jeg ville have været mere tilfreds med ridebane, ridehal og varmt vand i hanen. Jeg har været opstalder steder med alverdens luksus (for os mennesker), og det gjorde mig ikke mere glad som hesteejer. Jeg har vist fundet min plads her i den minimalistiske løsdrift med plads til. at både mig som menneske og mine heste som de heste, de nu engang er…
