Det kan være et lidt følsomt emne, men jeg tror ikke, at der nogle mennesker, der går i gennem livet, uden at føle sig lidt nede, eller blive påvirket af noget, der skete i løbet af dagen. Sådan en dag har jeg i dag. Drengene skulle dog stadig passes, så jeg tog i løsdriften, og var fuldt afklaret med, at der ikke ske nogen form for træning eller håndtering af hestene, da jeg nogle gange synes det kan være svært, når jeg har sådan en dag. Derfor satte jeg mig bare i løsdriften, mens hestene spiste.
Så snart Silver var færdig med at spise, kom han hen til mig, og så var vi bare der sammen. Han havde ikke nogle krav til mig. Han stod der bare med sin rolige vejrtrækning og blide øjne, men mine tanker faldt til ro, og mine tårer tørrede på mine kinder…
Den ponys ro gør noget godt for mig – det er der ingen tvivl om. Jeg er så taknemmelig for alt det, som han giver på både gode og de dårlige dage. Prøv bare at hans ansigtsudtryk, og den ro, som han udstråler. Det er den ro, der får mig helt ind i nuet, og bare være, uden at bekymre mig og fortid eller fremtid…
in lill
