Sedoj elsker at være ude. Han nyder sin løsdrift, men der er ingen tvivl om ,at han virkelig elsker, at være ude i den friske luft. Når det ikke regner eller blæser, så er han primært udenfor, og vælger også, at spise af høhækken udenfor.

I dag brugte jeg lidt tid sammen med min smukke Gøjser. Det er altid så hyggeligt med lidt kvalitetstid sammen med ham. Lige i dag blev jeg så også mindet om, hvor smuk Sedoj faktisk er. Smuk og sød – hvad mere kan man forlange. Mit hjerte er så fyldt med kærlighed for ham.

Det er sjovt at se, at selv høje minusgrader ikke får Sedoj til at søge læ. Det er slet ikke kulden, der er hård for ham. Med regn og blæst kan han fryse i 20 graders varme. Han er langt bedre til at tolerere vinteren, end vores efterår.

Sidste købte jeg dette dækken til ham, da han jo havde et ret stort vægttab. Det er et skønt 400 grams dækken fra Amigo, og Sedoj har det bare helt perfekt, når han har det på. Han er ikke klippet, og han får en ret god vinterpels, men den er åbenbart ikke vand- og vindtæt. Dette dækken får ham ikke til at svede, det gnaver ikke nogle steder, og ligger stabilt på ham. Det kan holde til Silvers leg. Jeg kan få liners til, og jeg kan putte hals på. Det er absolut perfekt til vores behov. I år har vi heldigvis ingen problemer med vægttab. Sedoj har det bare godt denne vinter.

Sedoj er min smukke isbjørn. Han elsker nemlig sne. Han vælger faktisk også, at spise sneen, som et supplement til at drikke vand. Det har han altid gjort. Jeg er godt klar over, at få nogle vil det noget angstprovokerende, men jeg er ganske rolig, da han nu har snart overlevet 27 vintre med denne vane.

Synet af hans smukke ansigt bringer mig øjeblikkeligt ro. Hans udtryk og det rolige blik i hans øjne gør noget rigtig godt for mig. Jeg kan regne med Sedoj. Jeg kender ham. Uanset hvilken dag, jeg har haft, så er det især Sedoj, der ligger ører til. Det er så rart med dette sted, hvor der ingen krav er til mig overhovedet. Udover de praktiske ting, kræver han intet andet af mig, end jeg er tilstede. Vi er bare gode til at være sammen, og lave ingenting og alting. Vi skal forhåbentligt snart i gang med mere af alting end det ingenting, som vi har lavet det meste af denne vinter.
