Min smukke pony-fis

Lille Silver er så fin i sneen – især nu, hvor han går så selvsikkert rundt uden smerter. Der er vist første år, at alle bekymringerne ved sne er gledet fuldstændig i baggrunden til fordel for glæden ved, at Silver nu kan bevæge sig smertefrit rundt, da sneen er blød.

Høkasserne er nok noget af det, som vi skal have kigget på til næste sæson. Jeg vil gerne prøve, at få lavet en høkasse, der er tilstrækkelig høj til, at Silver ikke kan få hovedet ned i den, men ikke for høj til, at Sedoj kan spise af den. På den måde kan jeg bedre styre indtaget af wrap, og tilgodese begges behov.

Jeg synes Silver er så smuk, og jeg glæder mig til at se ham, når vi har fået opbygget lidt muskler på ham i løbet af foråret og sommeren. Det bliver så dejligt med de kommende skovture og spændende eventyr, der venter.

Det er dejligt, at se ham bevæge sig så frit rundt. Det er blevet meget nemmere for ham. Han er smertefri nu, og han har nok tabt sig en 30-40 kg. på nuværende tidspunkt. Målet var et vægttab på 50 kg., men jeg er ikke sikker på, at han skal tabe sig meget mere, end det han allerede har. Jeg kan mærke hans ribben, hvilket efterhånden er lang tid siden, at jeg har kunnet.

Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg lod Silver blive så overvægtig, at han blev syg af det. Nu er vi dog ved at få vendt skuden, så han ikke længere er overvægtig. Det eneste, som jeg stadig er usikker på, er om hans mankam ender med at vælte. Jeg håber virkelig, at vi kan klare vægttabet på en måde, hvor det ikke sker. Nu må vi se, hvad fremtiden bringer os…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.