Jeg kan simpelthen ikke andet end blive glad, når jeg kan nyde denne udsigt, og mange andre mindst lige så smukke, på vores skønne gåture. Det er smukt med naturen over det hele, når vi er på sommerfolden.
Min datter var med igen, og det er så hyggeligt, når hun tager med på disse ture. Vi hygger os altid sammen, og hverdagens op- og nedture bliver vendt og drejet, mens vi griner og nyder disse stunder sammen.
Både Sedoj og silver er godt tilfredse med, at min datter var med. Der er altid tid små hyggestunder, og ikke at forglemme, så har hun altid godbidder i lommen. Det er den absolut bedste metode at blive gode venner med de to på. Vejen til deres hjerte går helt klart igennem maven.
Jeg har lært Sedoj, alt det han kan, og han har båret min datter, siden hun var få måneder gammel. Hun har tilbragt utallige timer sammen med ham. Hun har grint, grædt og bandet af og med ham. Han har med tålmodighed indviet hende i et liv som rytter, og han har også med glimt i øjet, givet hende udfordringer undervejs. Han har altid passet på hende uanset, hvad der skete.
I dag byttede vi hest et par gange undervejs i dag. Det er god træning for dem begge, men især Silver. Med mig går han selvsikkert fremad foran mig, men med min datter bliver han pludselig lidt usikker, og bliver bange for forskellige ting såsom et muldvarpeskud i græsset, en knækket træ osv. Det er en øjenåbner at se, men det er nok også ret normalt, når det nu mest er mig, der træner ham. Silver en lille følsom pony, og det viste han os i dag. Han bliver heldigvis ikke voldsom, han hopper bare lidt til siden.
Udover en enkelt episode med lidt miskommunikation, så lyttede Silver dog pænt efter, hvad min datter bad ham om. Han var bare mere forsigtig og usikker i at bevæge sig rundt med hende.
Vi gik 6,7 kilometer i dag med 4,8 km/t. Det er et rigtig fint tempo, hvor hestene også havde små spisepauser undervejs. Vi var på nærmest al slags underlag, og ingen af dem viste tegn på ømme hove eller andre problemer. Sedoj er blevet rigtig god til at gå på grus. Det er lang tid siden, at han har været sikker på benene, som han er i år.
Lille Silver prøvede noget nyt i dag. På grusvejen hjem mod folden, fik han lov til at gå løs, og han var faktisk ret god til det. Sedoj havde mere travlt med at spise, da vi prøvede med ham, så han måtte i hånd igen. Silver tullede pænt efter min datter et godt stykke af vejen.
Sådan sluttede så endnu en skøn skovtur med firkløveret. Jeg er så taknemlig for hver eneste oplevelse, vi har sammen. Endnu flere skønne minder gemt i mit hjerte, til evigt at varme det på de mere triste og kolde dage…
