Min datter hyggede sig med Sedoj på dagens tur. De to har bare noget sammen, og Sedoj nyder hendes selskab – især når vi går i skoven sammen. Der var glade ører og store smil hele vejen i dag.

Billedet herunder er et af mine yndlingsbilleder af Sedoj og min datter. Det er bare så fint af dem. Især det, at det er taget i skoven, der er Sedojs yndlingssted, gør det til noget særligt.

Søde Sedoj var som altid en dygtig knægt at have med i skoven. Han går så pænt med rundt, og nyder bare at være på eventyr. Han er en god læremester for Silver.

Vi nyder vores tid sammen – både mor-datter tid og sammen med hestene. Vores ture er altid gode, og vi får snakket og mange ting og grinet af endnu flere ting. Det er nogle af mine absolut yndlings-stunder.

Sedoj gled desværre på turen, og måtte ned på knæene. Der skete heldigvis ikke mere, end at han fik et bare beskidte forknæ. Han blev tjekket grundigt, da vi kom hjem til stalden, og heldigvis var alt godt. Det håber jeg også, at det er i morgen…
