… så blev jeg mødt at synet af en lille Sille, der kom gående på 3 ben. Han støttede nærmest ikke på sin højre baghov. Det er den lyse hov, der er mest ramt af forfangenhed. Det er også den hov, der har været udsat for mest belastning, da Silver havde sin seneskade i efteråret/vinteren 2025 på venstre bagben.

Dette var selvfølgelig en lørdag eftermiddag, så jeg vidste, at det blev dyrt, at ringe til dyrlægen, men jeg havde simpelthen brug for råd og vejledning. Silver blev beordret til fodbad for at bløde hornet om. Efter samtale med smeden, var ordren den samme. Dommen var hovbyld eller trykning i sålen. Så længe Silver var i godt humør, spiste, drak og ikke havde feber, mente de godt, at jeg kunne vente med besøg af dyrlægen til mandag.

Drengene blev lukket inde i løsdriften for natten. Søndag morgen tog jeg ud for at tjekke Silver, og lukke op for løsdriften igen, inden jeg skulle på arbejde. Sedoj havde det heldigvis godt, og var hverken stivbenet eller hævet. Det var så også dagens gode nyhed, for Silver stod stadig på tre ben.
Da jeg kom hjem fra arbejde, tog jeg direkte ud omkring hestene først, og Silver var nu så godt som rengående – dog en smule forsigtigt. Han havde det dog meget bedre, end i morges, hvilket var en kæmpe lettelse for mig. Nu afventer så i morgen, hvor jeg kan ringe til dyrlægen, og finde ud af, hvad vi gør nu…
