Der er slet ingen tvivl om, at Sille er en charmebøf, og han ved det godt. Drengene spiser adskilt, da Silver får en ganske lille portion, og Sedoj får en forholdsvis stor portion. De er på ingen måde færdige samtidig, og Sedoj mener ikke, at hans mad er så vigtig, at den er værd at kæmpe for, så han flytter sig, når Silver kommer hen til ham.
Hvis jeg vælge at bruge tiden i løsdriften, hvor Sedoj spiser, i stedet for at sidde på bænken på stalden sammen med Silver, så står han altid sådan her, og kigger efter mig og Sedojs mad. Jeg kan slet ikke stå for det bette fjæs.
Når jeg så sidder på bænken på staldgangen, så foregår det meste af tiden sådan her. Jeg elsker alle vores små hyggestunder. Hans søde brune øjne, den lille bløde mule, og den skønne duft af pony, som jeg inhalerer, så snart jeg kan.
Det er her, at der falder ro på tankerne. Nogle gange bliver der bare stille i mit hoved, mens jeg læner min pande mod hans. Andre gange giver det mig klarhed til at få tænkt tankerne færdig. Nogle gange kommer der tårer, men de fleste gange kommer der smil. Nogle gange er det hovedpine, der letter eller skuldrene, der før sad oppe omkring ørene, der falder på plads. Altid er det 100% at kunne få luft og finde ro i en verden, der har så travlt.
Mine stunder i stalden betyder så meget for mig. Nogle gange glemmer jeg det lidt i en travlt hverdag, men når jeg så kommer derud, og har tiden med hestene, kan jeg mærke det hele lette, og jeg er klar til en ny omgang ude i den virkelige verden.
