I dag blev så dagen, hvor vi tog på den første tur, siden drengene kom ned på sommerfolden. Jeg blev nemlig nedlagt med en rigtig god omgang sommerforkølelse, så jeg brugte lige et par dage under dynen. Men nu er jeg endelig næsten frisk igen, så i dag skulle vi selvfølgelig på tur.
Jeg var alene afsted med drengene, og de var nogle absolutte stjerner. De gik bare, som de plejer, selv om det kun var mig, der havde styr på træktovene. Silver gik foran mig, og Sedoj gik bagved mig. Han kom op til mig, når han mente, at han skulle have en godbid. Jeg har altid godbidder med i lommen på vores ture.
Vi kom rigtig godt afsted, og Sedoj fandt hurtigt ud af, at komme ud i kanten af grusvejen, og Silver gik midt på. Det tager jeg som et ret godt tegn på, at han ikke har særlig ondt i sine hove. Han ømmede sig en lille smule en gang i mellem, men jeg tror, at det var fordi, han trådte på en skarp sten. I det store hele gik han godt fremad, og ville også trave på grusvejen.
Vi mødte Sedojs største skræk – køerne. De stod endda på begge sider af vejen. Silver synes dog køer er søde, og vil rigtig gerne hilse på dem. Det virkede ret beroligende på Sedoj, men de fik altså lige et dragefnys med på vejen, sådan bare lige for at være på den sikre side. Da vi kom forbi køerne i god ro og orden, gik vi op til togbroen. Vi så også toget, og det tog de som forventet med ophøjet ro. Toget kører forbi deres fold hver dag.
Det er dejligt, at se Silver i så pæn huld, som han er nu. Der skal mere muskelmasse på, og han må ikke tage mere på. Jeg håber, at han kommer til at stå rigtig flot her i løbet af sommeren.
Smukke Sedoj nyder de stuuder, hvor vi står og kigger på naturen omkring sig. Han kan godt lide at komme på tur, og han tager det, når vi kommer til de flotte steder. Han er en rigtig god reminder om, at nyde øjeblikket.
Silver er meget fascineret af køerne, og ville faktisk gerne hilse på dem hen over hegnet. Det fik han dog ikke lov til. Det vil være synd, hvis han oplevede at få stød, og så troede, at køerne var farlige. Han må kigge på dem på afstand.
Turen varede en times tid, og vi fik faktisk løbet lidt i dag. Vi starter selvfølgelig i det små. Målet er dog, at komme op og løbe 15-20 minutter på sådan en tur, da det vil have en rigtig god indvirkning på Silvers EMS. Både mig og Sedoj vil nok også have godt af det, men vi synes vist begge, at det er ret hårdt at løbe. Vi må komme i form sammen…
Vi tog en lille smutvej, og så endte vi nede ved shelterpladsen ved Gudenåen. Der var slet ingen i dag. Det er ellers sjældent, at der er helt tomt dernede. Der er altid lidt at kigge på, for der er selvfølgelig shelterne, men også brændeskur og toiletskur. Man kan jo aldrig vide, om der gemmer sig en lille skovtrold derinde, men det gjorde der ikke i dag.
Hestene fandt noget meget spændende nede ved åen. Der flød nogle hvide totter rundt derude, som de syntes så lidt farlige ud. Jeg forklarede, at det var svaner, og de helt bestemt ikke gjorde dem noget.
Det var disse to svaner på billedet her ovenfor, der tiltrak sig hestenes opmærksomhed. Så var det nemt, at få et par gode billeder af dem. Vi gik helt ned til vandet, hvor drengene fik lov til at dyppe tæerne. Svanerne var nemlig langt væk, så det forstyrrede dem ikke.
Silver skulle selvfølgelig rulle sig nede ved Gudenåen, så han havde fået en sjov farve, og lugtede ikke så godt, da vi gik hjemad derfra. Det er dog dejligt, at se Silver få nogle af de gamle vaner tilbage, som han havde, inden at han blev syg.
Der er ingen tvivl om, at drengene er gode venner. Selv om jeg er sikker på, at Sedoj ser Silver som den irriterende lillebror mange gange, så er det helt sikkert også Silver, der sørger for, at holde gang i Sedoj. De hygger sig sammen. Jeg kan også se steder på folden, hvor de har lagt side om side.
Efter turen kom Silver hen og hyggede lidt sammen med mig. Jeg havde sat mig ude på folden, for at nyde roen. Det er så skønt, når han kommer hen, og vil have mulekys og blive nusset om. Sedoj kom også lige hen og hilste på, inden han fandt græsset igen.
