Silver er så bange for sprayflasker, vandslanger, og andre lignende ting. Bare lyden er nok til, at han bliver usikker. Han ved godt, hvad det er, der siger lyden, og nu skal det have en ende. Vi skal i gang med træningen, så det bliver nemmere både at være pony og ponyejer.

Det første trin er på vejen, at han acceptere, at være i nærheden af sprayflasken. Jeg holder den hen mod ham, så han har muligheden for at snuse til den, uden at jeg sprayer eller ryster den. Dette tog lidt tid, men lettere usikker blev han alligevel modig, og snuste til sprayflasken.

Vi nåede til, at han med skepsis snuste til sprayflasken men ikke længere trak sig væk, eller gik sin vej, når jeg rakte den frem. Det er et lille fremskridt. Men små fremskridt er også fremad…

Når jeg træner sådan noget her, så træner jeg altid med hestene løse. Hermed kan de selv skabe den afstand, som de har brug for, og de har frit valg. Jeg synes ofte, at det går hurtigere på denne måde, og de fremskridt der er, bliver taget af hestene, og ikke tvunget frem ud fra, at de ikke kan flytte sig. Jeg kan bedst lide, at arbejde på den måde…
