Der er kommet fokus på fedme og dertilhørende livsstilssygdomme hos heste, hvilket er en rigtig god ting. Op mod 25% af alle heste og ponyer i Danmark vurderes til at være overvægtige. Dyrlæge, smede og andre fagfolk advarer mod denne overvægt hos hestene. Der er lavet kampagner og opslag på sociale medier, for at få hesteejere til at forstå alvoren.
Jeg har ejet en af disse overvægtige dem. Han blev endda så fed, at han blev meget syg af det, og lever med konsekvensen af det i dag. Silver bliver medicineret dagligt, og jeg har nogle ting, som jeg holder øje med hos ham dagligt, ugentlig og månedligt.
Jeg skammer mig i dag over, at jeg lod det gå så vidt. Det var ikke fordi, at jeg var ligeglad med Silver, langt fra. Jeg var delvist uvidende og delvist blind over for problemet. Jeg så Silver som en lille små-tyk pony. Jeg havde set ham stille og roligt tage på i vægt, og vænnet mig til synet, så jeg kunne slet ikke se, hvor overvægtig han reelt set var på daværende tidspunkt. Jeg tror ikke, at jeg er den eneste hesteejer, der har det på den måde.
Billedet herover er fra juli 2025, før han fik diagnosen EMS. Et billede, som jeg husker, at jeg tænkte var taget i en dårlig vinkel. Det er jo tydeligt på billedet, at Silver var meget overvægtig. Men selv på billederne, var han jo også langsomt blevet tykkere og tykkere, så derfor var forandringen ikke så stor fra dag til dag, som når jeg kigger tilbage på billedet i dag, hvor Silver har tabt sig ca. 45-50 kg.
I august 2025 lavede jeg et andet indlæg om Livet med en lille tyk pony, hvor jeg fortalte om Silvers overvægt. Alle billederne i det indlæg er taget i en vinkel, hvor Silvers hals, mave og bredde ikke kan ses tydeligt. Det var de gode billeder af ham, og det var jo sådan, jeg så ham.
Min anden hest Sedoj var jo også til den gode side, da han var yngre, dog slet ikke i samme grad som Silver. Det blev aldrig til et helbredsproblem. Han er jo også hest, hvor Silver er pony, og han fik mere motion, end Silver har fået. Silver kom jo til at stå helt stille pga. en seneskade. Det betød, at han kun fik motion, ved at gå rundt i løsdriften og på marken. Det blev det, der fik bægeret til at flyde over, og insulin-niveauet blev for højt. Den motion, som han fik før seneskaden, har kunnet holde det i skak, men han har helt klart været lige på grænsen til EMS i lang tid.
Silver virkede glad og tilpas. Han ville gerne bevæge sig, og tog frivilligt løbeture på marken. Han blev lidt hurtigt forpustet, men det viste sig jo også, at han har en mislyd på hjertet. Jeg tænkte dog, at han blev forpustet, fordi han var små-tyk, som jeg kaldte det den gang. Han var jo direkte fed, og det var også en medvirkende årsag til, at han blev hurtigere forpustet. Mislyden på hjertet kan også være kommet af den store overvægt. Jeg har virkelig sat hans helbred på spil, og han skal leve med konsekvensen af det.
I dag, når jeg kigger tilbage på det billede, kan jeg slet ikke forstå, at jeg ikke kunne se, hvor tyk Silver var. Det var jo også årsagen til, at jeg ikke var bekymret som sådan for ham. Det er virkelig skræmmende, at det kan lade sig gøre på den måde.
Vægtmålebåndet er blevet min bedste ven i mit forsøg på at holde styr på vægten. Min. 2 gange om måneden, bliver han målt. På den måde har jeg noget konkret at forholde mig til, og jeg kan følge med i en eventuel vægtstigning. Derudover holder jeg selvfølgelig øje med, hvor hård hans mankam er. Jeg har lagt mærke til, at jeg kan mærke udsving i løbet af dagen. Jeg mærker på hovene efter varme, og måler digital puls i hans ben. Dette er blevet en standard i den daglige omgang med Silver.
Billedet herover er fra juni måned 2026. Et billede som jeg har prøvet at fange i samme vinkel som det fra 2025. Forskellen er jo enorm, når billederne stilles op mod hinanden.
I samarbejde med dyrlægen har vi gået en lidt alternativ vej, da Silver har adgang til græs, og er kommet på sommergræs. Hele vinteren har han haft adgang til wrap, græs og halm. Sommerfolden er gammelt enggræs uden stor næringsværdi, men det kræver, at jeg er meget opmærksom på selv de mindste udsving, og at jeg kan tage ham hjem i løsdriften, hvis tingene går i en negativ retning.
Jeg prøver virkelig at passe godt på Silver, så der ikke bliver yderligere problemer med hans sygdom. Han har EMS, hvilket jo ikke forsvinder. Han er i medicinsk behandling for det. Han har været forfangen en gang, og det håber jeg virkelig ikke, at vi oplever igen. Vi arbejder stadig med eftervirkningerne fra den ene gang, da især hans højre baghov har taget skadet. Men der er styr på tingene med både dyrlæge og smed.
Motion er selvfølgelig også blevet et vigtigt emne for os. Der skal faktisk ikke mere end 10-15 minutters trav om dagen, for at nedbringe insulinen i blodet. Dette er jo ret overskueligt, selv om Silver ikke bliver redet. Heldigvis vil Silver gerne arbejde, men han kører hurtigt lidt sur i, at være på banen, når han bare skal løbe rundt. Derfor går vi også i skoven, hvilket betyder, at jeg så også skal løbe 10-15 minutter på sådan en tur. Det er straks meget værre, men helt klart sundt for mig også.
