I dag var vi på en endnu en skøn tur. Vi kom op på hele 7 km. med 5 km/t. inklusiv hyggepauser. Vi skulle som så mange gange før forbi køerne, og i dag tog vi lige et lille kig på dem sammen.

Vi tog på tur ad en anden sti. Det er første gang i år, at vi er på denne tur. Den er bare så hyggelig med masser af grønt over alt. Det er så dejligt at være der i skoven i selskab med de to bedste knægte. Sedoj og Silver var simpelthen så søde i dag. De var begge godt tilfredse med at komme ud på nye eventyr.

Vi er ved at have fuldstændig styr på at gå alene sammen på tur igen. De finder deres egen rytme, hvor Silver glad går forrest det meste af turen, og Sedoj går enten bagerst eller sammen med mig. Han går især ved min side, når han mener, at han trænger til en godbid.

Den skønne grønne natur gør bare noget godt for humøret. Jeg elsker disse ture bare os tre sammen. Her er fuldstændig ro for hverdagens tummerum, og ikke mindst drama, stress og jag. Det er virkelig lige her sammen med disse to, at mit hoved finder ro, og jeg finder kræfterne til en dag mere ude i den virkelige verden.

Min udsigt, når vi er på tur, er somregel denne lille grå bagdel, der glad går frisk fremad, for at møde nye eventyr. Han er en modig lille pony, så det er sjældent, at han har brug for, at søge støtte eller gemme sig hos mig. Han smutter altid forrest igen, når vi er forbi de få farlige ting, som vi møder på vores tur.

En af de ting, som jeg har lagt mærke til, efter at Silver er velmedicineret, er at han ikke længere spiser konstant på tur. tidligere gik han og snuppede mundfulde af græs og blade, uanset hvor vi gik. Det gør han slet ikke i år. Det er jo en stor og god forandring.

Vi fandt lige turens flotteste udsigt. Den måtte vi lige stå og nyde lidt, inden vi fortsatte turen. Selv hestene syntes, at dette var et fint sted…

På vejen hjem var Sedoj ved at være træt, men han var ved godt mod. Vi tog et par ekstra spisepauser, og så gik turen hjem også fint. Vi var alle tre glade for at være hjemme igen. Det var en rigtig dejlig tur, og vi skal helt sikkert ud og tjekke den del af skoven ud noget mere.

Da vi kom hjem, ville Sedoj bare gå og hygge sig. Han smuttede hen til halmen, og fik et par mundfulde, inden han gik videre, og fandt det bedste græssested på folden. Nu havde mig og ham jo også gået og hygget os sammen det meste af turen.

Silver derimod krævede opmærksomhed, da jeg satte mig på folden. Vi havde lige en halv times tid, hvor han krævede noget tid. Der er bare ikke meget personligt rum, når Silver ønsker, at være tæt på en.

Jeg kan simpelthen ikke modstå at kysse denne lille bløde ponymule. Han er det sødeste lille væsen.

Lille søde Sille-mus. I mine øjne er han altså en lille smuk ponyfis. Nyd lige denne skønne mule, altså ❤️

Et kys mere til den sødeste lille pony. Silver elsker de her stunder, hvor han bliver kløet, nusset om og kysset på.

En lettere alternativ vinkel, men stadig min lille smukke pony. Han er næsten altid tæt på, når jeg er på folden.

Mig og lille søde Silver. Han er altså en god kammerat. Der er noget særligt ved at være pony-pige som voksen.

Så blev der sagt tak for i dag til Silver, så han smuttede ned til Sedoj. Jeg var selvfølgelig også henne og sige tak for turen til Sedoj, og han fik også et mulekys og et knus. Tænk sig, at vi er på vej mod 25 år sammen ❤️

Dyrlægen var også forbi i dag, da Sedoj skulle have taget blodprøver for insulin og triglycerider. Vi følger ham tæt med blodprøver foruden måling med vægtmålebånd og tjek af mankam/spækkam. Jeg venter spændt på svaret i morgen.
Jeg tog også en runde på folden, mens jeg ventede på dyrlægen, og fik fjernet ca. 200 brandbægre fra deres fold. Nu venter bare en lignende tur på vinterfolden. Det er et træls arbejde, men nødvendigt. Det er en god følelse, når det er gjort.
