Vejret er blevet godt, og insekterne er stadig ikke for mange, så nu tog min datter med på tur med drengene i dag. Jeg nyder vores ture alene som et trekløver, men det er ret så skønt, at have selskab af min søde datter også. Hestene var fuldstændig klar over, at vi skulle på tur i dag, når hun nu var med i bilen.
De her skønne skovture gør bare noget godt for os alle. Der bliver hygget, grinet og snakket. Nogle gange er det bare rent sjov og ballade, andre dage bliver mere seriøse emner vendt. I dag var det bare gode grin, og skønne minder. Sjove timer kan man aldrig få for mange af.
Sedoj er virkelig glad for min datter, men hun er jo også vokset op sammen med ham. Hun var ikke mange måneder gammel, før end hun fulgte med i stalden, og Sedoj har altid været så sød over for hende. Hun er nu 16, og har aldrig levet en dag uden Sedoj. Han har en helt særlig plads i hendes hjerte.
Sedoj ved godt, at der er godbidder i lommen, og hvis han nu ser rigtig sød ud, så kunne det jo være, at han kunne lokke en godbid eller to ud af hende. De er så gode sammen de to. Sedoj driller hende lidt, og hun griner ad ham. De har så mange gode stunder sammen de to, når hun tager med ud til hestene.
Fordelen ved, at min datter er med ved hestene, er at det er nemmere at få nogle billeder, hvor jeg selv er med på. Egentlig bryder jeg mig slet ikke om, at være på den side af kameraet, men samtidig vil jeg også rigtig gerne have billeder af mig og hestene sammen. Det med at stå på den forkerte side af kameraet, bliver ikke nemmere af, at jeg er blevet ældre, kroppen har forandret sig, også fordi jeg jo ikke længere rider, da Sedoj jo har rundet de 27 år, og han ikke skal slæbe rundt på mig. Jeg er lige på den rigtige side af grænsen vægtmæssig til ham, men det skal også være fair, og det mener jeg ikke det er. Jeg har nok taget min sidste ridetur på Sedoj, men vi er heldigvis langt fra færdige med at skabe mine og opleve eventyr sammen.
Silver rider jeg selvfølgelig heller ikke. Jeg ville gerne køre med vogn, og han er jo allerede godt gående i lange liner. Økonomien skal jo også hænge sammen, og det kommer den ikke helt til med træning, vogn og seletøj. Hvis Silver skal tilkøres, skal det være hos en, der kan give ham en god oplevelse. Jeg kan lære ham meget, men det der med at spænde en vogn bagefter ham, vil jeg gerne gøre til en god oplevelse. Seletøj og vogn kommer hurtigt til at koste 5-6000 kr. Det vil hurtigt koste 10.000 kr. at få ham foran en vogn, og jeg har ikke den slags penge stående på “for-sjov-kontoen”. Vi hygger os jo alligevel sammen, og der venter mange spændende eventyr og endnu flere gode minder forude, selv om de kommer til at foregå på gåben.
Turen hjemad gik stille og roligt. Silver mistede pusten lidt, mens Sedoj fik mere travlt, så de gik i forvejen, mens vi hyggede os bagved. Det er så hyggeligt at være afsted sammen, også for hestene, da de kan få fuld opmærksomhed hver især på hele turen.
Det er altså lidt specielt, og varmer mit hjerte, at se min datter på 16 år, der går der foran mig med min hest igennem snart 25 år, som jeg har lært alt, hvad han kan. De er bare trygge sammen, og det gør mig så stolt og glad.
Det er absolut fantastisk at komme hjem fra en tur i så skønt selskab, som jeg har været i på denne tur. Det har været en rigtig dejlig lille tur med. Jeg glæder mig allerede til næste gang…
